close

Første ansøgning om førerløst forsøg er afleveret – hvad sker der med den?

Foto: Uden Hænder

Den første ansøgning om at køre med førerløse busser på offentlig dansk jord er afleveret, og Vejdirektoratets mand på sagen fortæller til Uden Hænder, at han regner med at have et svar parat om tre måneders tid. Her er et overblik, hvad der sker med ansøgningen.

Opdateret 5. april 2019: Okay, så den ansøgning, som blev afleveret tilbage i 2017, viste sig på ingen måde at være fyldestgørende. Siden da er man blevet meget klogere på, hvad sådan en ansøgning skal indeholde for at komme til godkendelse, se bare her. Proceduren for godkendelse, som den er beskrevet her, er der dog ikke lavet om på. 

Endnu et skridt imod førerløse køretøjer på danske veje blev taget, da Autonomous Mobility i sidste uge afleverede den første ansøgning til Vejdirektoratet.

Men én ting er at aflevere en ansøgning. Der kommer ikke til at trille nogen selvkørende bus, før der er kommet et positivt svar retur, og hvor lang tid dét vil tage, har branchen endnu til gode at se.

Andreas Egense, afdelingschef i Vejdirektoratet

“Hvis de kan gøre det inden for fem måneder, så vil jeg være imponeret. For det er jo et helt nyt område, som myndighederne aldrig før har beskæftiget sig med, så der er ikke nogen erfaring, man kan trække på,” siger Peter Sorgenfrei, der er CEO i Autonomous Mobility.

For mine medarbejderes skyld håber jeg ikke, at der kommer 200 ansøgninger, for så ved jeg ikke, hvordan vi skal håndtere dem. Andreas Egense, afdelingschef i Vejdirektoratet

Det er Vejdirektoratet, der har den koordinerende rolle med at håndtere de ansøgninger om forsøg med autonome køretøjer, der måtte komme. Her vil Andreas Egense, der er leder af afdelingen for transportanalyse, ikke kommentere på den ansøgning, som Autonomous Mobility har afleveret. Men hvis der kommer en ansøgning i morgen, kan svartiden godt ende med med at imponere Peter Sorgenfrei.

”Jeg kan ikke love, at ansøgeren vil have svar efter tre måneder, men det er et bud,” siger han til Uden Hænder.

Han tilføjer, at juleferien kan udskyde tingene lidt, og at det også kan være med til at trække tiden, at ingen har prøvet at behandle sådan en ansøgning før.

”Jeg tror, at både beslutningstagerne (politikerne, red.) og os som embedsmænd er indstillede på at få det her til at gå så hurtigt som muligt, men dog med respekt for, at de her forsøg skal kunne gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt,” siger han.

Seks uger til behandling

Inden en ansøger kan få et svar, skal ansøgningen igennem en række forskellige instanser. I overskuelighedens tegn kommer proceduren her i punktform, hvorefter artiklen fortsætter:

  • En ansøgning afleveres til Vejdirektoratet.
  • Vejdirektoratet sender ansøgningen videre til medlemmerne af en task force, der er sammensat til lejligheden. Medlemmerne kommer fra:
    • Færdselsstyrelsen
    • Rigspolitiet
    • Rigsadvokaten
    • Vejdirektoratet
    • Hvis der er behov for det, kan den her task force udvides med andre medlemmer. Det kunne for eksempel være en kommune, hvis forsøget skal foregå på en kommunal vejstrækning, og kommunen vel at mærke ikke selv er ansøgeren.
  • Når den samlede task force har sagt god for ansøgningen, bliver der lavet et udkast til en bekendtgørelse.
  • Bekendtgørelsen bliver sendt til transportministeren. Han kan så vælge at tage bekendtgørelsen forbi Folketingets Transportudvalg.
  • Hvis ministeren eller udvalget har bemærkninger til bekendtgørelsen, bliver de sendt retur til Vejdirektoratet.
  • Herefter kan Vejdirektoratet sende den endelige bekendtgørelse i høring. Selve høringen tager fire uger.
  • Når de fire uger er gået, skal Vejdirektoratet behandle høringssvarene og justere bekendtgørelsen efter svarene.
  • Den justerede bekendtgørelse skal sendes tilbage til transportministeren, som igen kan vælge at sende bekendtgørelsen en tur forbi Transportudvalget.
  • Med de endelige bemærkninger fra ministeren og udvalget kan Vejdirektoratet give ansøgerne en tilladelse eller et afslag.

Lidt hurtig hovedregning efterlader altså omkring seks uger til, at den særlige task force kan lave den første bekendtgørelse ud af ansøgningen. Det er realistisk, mener Andreas Egense.

”Det tror jeg. Hvis vi arbejder effektivt og får givet ansøgningen den opmærksomhed, som den skal have, burde vi kunne gøre det,” siger han.

Håber på passende leje

Der er dog ting, som kan forsinke behandlingen. Hvis der mangler oplysninger i ansøgningen, skal Vejdirektoratet tilbage til ansøgeren, som så må finde mere materiale frem. Hvis der er tale om en type forsøg med mange spidsfindigheder, kan det også trække ud, og endelig er der muligheden for, at det pludselig begynder at vælte ind med ansøgninger, som kan skabe propper sagsbehandlingens flaskehals.

Overordnet set håber Andreas Egense, at tilgangen af ansøgninger finder et passende leje.

”Jeg håber, at der kommer nogle stykker, så vi kan få afprøvet den her teknologi i praksis forskellige steder. Men for mine medarbejderes skyld håber jeg ikke, at der kommer 200 ansøgninger, for så ved jeg ikke, hvordan vi skal håndtere dem,” siger han.

De tre måneder gælder vel og mærke først, fra den endelige ansøgning er afleveret. Inden da skal ansøgeren have godkendt en assessor, altså en uvildig rådgiver, som siger god for, at forsøget er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er Færdselsstyrelsen, som nu holder til i Ribe, der står for at godkende assessorer.

Johannes Hartkopf-Mikkelsen

The author Johannes Hartkopf-Mikkelsen

Køreglad journalist med en fortid på Børsen, Søfart og ShippingWatch. Driver nu Uden Hænder og anden freelancevirksomhed fra hjemmekontoret i et bofællesskab nær Kolding, hvor også en kone og to døtre har adresse.

Leave a Response

Synes du også, at selvkørende biler er spændende?
Så få Uden Hænders nyhedsbrev i din indbakke en gang om måneden. Helt gratis.
Bare rolig – du kan framelde dig når som helst