close

Tyskland har regler for selvkørende biler på plads – Danmark venter

Foto: Niels Hougaard

Imens Tyskland har taget stilling til en række etiske dilemmaer, som kan opstå sammen med udbredelsen af selvkørende biler, vil den danske transportminister, Ole Birk Olesen (L), se tiden an.

Hvad skal en selvkørende bil gøre, hvis en ulykke er uundgåelig, og valget står mellem at ramme en krumrygget person med stok eller en lille skikkelse, som hopper omkring med en bold?

I Tyskland er der nu et svar på det spørgsmål, efter at en etisk kommission tidligere på året tog stilling til en række dilemmaer, som opstår i takt med, at bilerne kommer til at køre selv. Kommissionen kom med en række anbefalinger, og den tyske regering annoncerede efterfølgende, at man vil implementere anbefalingerne i den tyske færdselslov, så den er parat til autonome køretøjer på niveau fire og fem.

Selvom det danske Folketing har muliggjort forsøg med autonome køretøjer op til og med niveau fire, mener transportminister Ole Birk Olesen (L) ikke, at tiden er inde til at tilpasse den danske færdselslov på baggrund af en etisk diskussion, som man har gjort det i Tyskland.

”Når vi har indhentet erfaringer fra de første faser af forsøgsordningen, og når teknologien er blevet mere avanceret, har vi et bedre grundlag for at diskutere mulige etiske dilemmaer, der følger med,” siger han i et skriftligt svar til Uden Hænder.

Producerer til et globalt marked

På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke var bedre at være på forkant med udviklingen og give industrien nogle retningslinjer at tilrettelægge udviklingsarbejdet ud fra, svarer Ole Birk Olesen, at det endnu er uklart, i hvilken grad etiske dilemmaer reelt kommer til at betyde noget for udviklingen og regulering af selvkørende biler.

“Bilproducenterne producerer biler til et globalt marked. Derfor er det et tema, der er relevant at drøfte i forskellige internationale fora,” skriver han og henviser til, at lovgivningen på færdselsområdet blandt andet er knyttet op på FN-konventioner under FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UNECE.

Her er Danmark repræsenteret i tre arbejdsgrupper, og Ole Birk Olesen mener derfor, at arbejdsgrupperne i UNECE er det naturlige sted at drøfte de etiske dilemmaer, der måtte følge med selvkørende biler.

Flere overvejelser tilbage i Tyskland

I Tyskland er de 14 medlemmer af den etiske kommission da heller ikke blevet enige om alt, og i sin afsluttende rapport (på engelsk her) lægger kommissionen derfor op til, at der på nogle punkter er noget at arbejde videre med. Det gælder blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt den selvkørende bil skal ofre én person for at redde flere, hvis det skulle komme så vidt.

Svaret på dilemmaet i indledningen af denne artikel er dog på plads: En selvkørende bil må ikke diskriminere, hverken på køn, race eller – som i dette tilfælde – på alder. Bilen skal udelukkende forsøge at minimere skaden.

Her kommer et uddrag af de andre konklusioner fra den etiske kommission, som var nedsat af det tyske ministerium for transport og digital infrastruktur:

  • En selvkørende bil skal ikke per definition ofre sin fører eller sine brugere for at skåne andres liv. Det er dog et grundlæggende princip, at dem, der er involveret i ”mobilitetsrisici” ikke må ofre dem, der ikke er involveret.
  • Helt overordnet, så er automatiseret kørsel kun berettiget, hvis tænkelige nedbrud ikke resulterer i vedvarende skade på folks tillid til vejtransport. Det gælder i særdeleshed, hvis nedbrudene skyldes cyber-angreb eller medfødte svagheder i systemerne.
  • Det primære formål med delvist eller fuldt automatiseret transport er at forbedre sikkerheden for alle brugere af vejene.
  • Beskyttelsen af individer vægter højere end beskyttelse af ejendom.
  • Der må aldrig være tvivl om, hvem der er ansvarlig for kørslen – mennesket eller den kørende computer. Og oplysningerne skal dokumenteres og gemmes.
  • Når automatiserede og forbundne køresystemer træder i kraft, skifter ansvaret fra den enkelte bilist til producenterne og operatørerne af de teknologiske systemer og til de organer, der er ansvarlige for infrastruktur, lovgivning og juridiske beslutninger.
  • Føreren skal altid kunne bestemme, om data fra dennes køretøj skal videresendes og anvendes.
  • Korrekt håndtering af automatiske kørselssystemer skal være en del af køreundervisningen.
Johannes Hartkopf-Mikkelsen

The author Johannes Hartkopf-Mikkelsen

Køreglad journalist med en fortid på Børsen, Søfart og ShippingWatch. Driver nu Uden Hænder og anden freelancevirksomhed fra hjemmekontoret i et bofællesskab nær Kolding, hvor også en kone og to døtre har adresse.

Leave a Response

Synes du også, at selvkørende transport er spændende?
Så få Uden Hænders nyhedsbrev i din indbakke en gang om måneden ved at tilmelde dig herunder.
Bare rolig – du kan framelde dig når som helst