close

Ny Honda Civic: Den retmæssige Årets Bil 2018 kan køre selv

Foto: Uden Hænder

Så godt kører den selv

Evne til at se og følge vejbane på motorvej 5
Evne til at se og følge vejbane på landevej 6
Ufejlbarlighed 8
Brugervenlighed 6

Konklusion

6.3 Score Honda Civic er dygtig til at læse vejen, men det trækker ned, at den slingrer mellem de hvide striber, når det går ligeud uden hænder på rattet. Det koster på brugervenligheden, at assistance i styretøjet kun kan aktiveres over 72 km/t, men omvendt giver det point i samme kategori, at det er meget nemt at arbejde sammen med bilens input i rattet.

TEST / VIDEO. Den nye Honda Civic klarer sig så godt på Uden Hænders testrute, at den fortjener hæder og anerkendelse for at have semiselvkørende teknologi som standard til 225.000 kroner.

Årets Bil 2018 er netop blevet kåret, og selvom den nye Honda Civic var med blandt finalisterne, valgte juryen at tildele Seat Arona titlen i stedet. Undertegnede var ikke en del af juryen, og havde jeg været det, ville jeg uden tvivl have tildelt Civic de fleste af mine point.

Bilen er en fornuftig kombination af plads, en frisk motor og underholdende køreegenskaber, men frem for alt kommer den med en imponerende pakke med assistentsystemer som standard til en pris, som i øjeblikket begynder ved 225.500 kroner.

Her snakker vi både adaptiv fartpilot og en udvidet vejbaneassistent, som kan dreje på rattet for dig. Det er udstyr, som selv i langt dyrere biler kan være ekstraudstyr til 50.000 kroner, og selvom systemerne er knap så sofistikerede i en Civic, som de er i fx en Mercedes E-Klasse, så gør de alligevel underværker for både komfort og sikkerhed. Det er i min optik så skelsættende, at Honda Civic burde være Årets Bil 2018.

Knap så avanceret

Men nok om det. For mig var det store spørgsmål, hvor selvkørende man egentlig bliver for 225.000 kroner. For at finde svaret tog jeg den bistert udseende Civic med ud på Uden Hænders sædvanlige teststrækning fra Kolding til Faaborg og retur. Jeg sad parat til at sætte streger på min blok, hver gang bilen fejlede, men der blev ikke brugt meget blæk denne gang.

Du skal bare lige vide: Honda-importøren stillede den blå Civic til rådighed for mig kvit og frit i en uge med en fuld tank benzin, så jeg kunne bringe en anmeldelse af den her og i Berlingske, men det er altså ikke derfor, at jeg er begejstret. Jeg kørte ca. 800 km i ugens løb (og tankede selv undervejs), og afleverede den samme sted, som jeg hentede den – hos Honda-importøren i Kolding.

Det selvkørende ved Honda Civic består af en adaptiv fartpilot, som selv holder afstand til bilerne foran, og en aktiv vognbaneassistent, som holder bilen inden for de hvide streger på vejen. Den radar, som får den adaptive fartpilot til at fungere, kan se 120 meter frem, og med bare et enkelt kamera i forruden er der tale om et mindre avanceret system, end man finder hos eksempelvis BMW og Tesla.

Det mærker man da også, især på motorvejen. Hvis man drister sig til at slippe rattet, imens det går ligeud, sejler bilen lige så stille mellem de hvide striber i hver side af vognbanen, hvor dyrere biler er bedre til at holde sig lige præcis i midten af vejen. Heldigvis er der ikke meget slinger i valsen, når motorvejen slår et sving, for så styrer Honda’en igennem med næsten lige så god præcision som de bedst selvkørende biler på markedet.

Ikke selvkørende i køkørsel

Lidt det samme billede tegner sig på Hovedvej 43 igennem det midtfynske, men her er det alligevel som om, at bilen styrer mere sikkert af sig selv. Måske fordi vejbanen er smallere end ude på motorvejen, og den derfor slingrer mindre imellem de hvide striber. Gennem de skarpe sving, rundt om de mange chikaner og over de små bakketoppe, som kendetegner turen fra Odense til Faaborg, imponerer Civic’en ved at have øje på striberne næsten hele tiden. Jeg har kørt samme strækning i en Audi og en BMW, som i lange perioder slet ikke kunne se de hvide striber, og som deaktiverede hjælpen i styretøjet i flere chikaner, hvor Hondas seneste skud på stammen bliver ved med at assistere.

Til gengæld er der funktioner i de dyrere biler, som man må kigge langt efter i Honda Civic. Vognbaneassistenten kan kun aktiveres, når hastigheden er over 72 km/t, så selvom testbilen er udstyret med automatgear, er der ikke nogen funktion a la Audis køassistent, som kan overtage styringen i langsom og tæt trafik.

Med automatgearet, som i øvrigt er et trinløst et af slagsen, har Civic’en ganske vist noget, som Honda kalder ”følgefunktion ved lav hastighed”. Det gør det muligt at køre i stop-and-go-trafik uden fødder på pedalerne, men også den funktion virker lidt primitiv, for bilen sætter kraftigere i gang og bremser hårdere op, end det burde være nødvendigt i tæt trafik.

Svær at blive sur på

Det gælder også om at bruge den adaptive fartpilot varsomt i byerne, da den ikke altid bremser op i tide, når man nærmer sig biler, som fx holder stille for rødt lys. Selvom Honda Civic kan aflæse vejskiltene med det lille kamera i forruden fra udstyrsniveauet Elegance (startpris 250.500 kroner), kan den heller ikke selv tilpasse hastigheden efter det, den læser.

Alligevel er det svært at blive rigtig sur på den nye Honda, på trods af dens svagheder som selvkørende. Foruden den sædvanlige testrute tog jeg bilen en tur tværs over landet med familien om bord, og selvom støjniveauet i sådan en Civic er til den høje side, viste den sig at være en komfortabel rejsebil. Det skyldes i høj grad, at den hjælper til med at holde sig i vognbanen og så ikke mindst, at systemet er tæt på fejlfrit.

Kun en enkelt gang oplevede jeg, at den røg ud over midterlinjerne på motorvejen, men fordi bilen ikke selv holder kursen 100 pct. nøjagtigt, fristes man ikke til at sidde med hænderne i skødet og kan hurtigt redde situationen. Én graverende fejl på 800 km er i øvrigt meget mindre, end jeg har oplevet i både Tesla S og BMW 5-serie.

Tekniske data – Honda Civic 1,0 aut. Elegance 5d

Pris: 263.500 (startpris for en 1,0 Comfort er 225.500)
Længde/bredde/højde (cm): 452/180/143
Motor: 1,0 benzin med tre cylindre og turbo
Ydelse: 129 HK og 180 Nm
0-100 km/t: 10,8 sekunder
Topfart: 200 km/t
Vægt: 1284 kg
Selvkørende udstyr:
– Sense-pakke med adaptiv fartpilot og udvidet vognbaneassistent (standard)

Hvordan er den ellers?

Trods motorens beskedne størrelse på 1,0 liter er det her en af de sjoveste biler, jeg længe har været bag rattet af. Det er en fryd at rive den lidt friskt igennem en rundkørsel, og den trecylindrede motor brummer lystigt under acceleration, men siger ikke meget, når farten er stabil. Desværre er der meget vejstøj i bilen, materialekvaliteten virker nogle steder decideret tarvelig, og så er der designet, som signalerer alt for meget Thansen til min smag.

 

Johannes Hartkopf-Mikkelsen

The author Johannes Hartkopf-Mikkelsen

Køreglad journalist med en fortid på Børsen, Søfart og ShippingWatch. Driver nu Uden Hænder og anden freelancevirksomhed fra hjemmekontoret i et bofællesskab nær Kolding, hvor også en kone og to døtre har adresse.

Leave a Response

Synes du også, at selvkørende transport er spændende?
Så få Uden Hænders nyhedsbrev i din indbakke en gang om måneden ved at tilmelde dig herunder.
Bare rolig – du kan framelde dig når som helst