close

Nu ruller selvkørende busser i Oslo med dansk operatør

Oslo-ruter-selvkørende-bus-oda
De to nye selvkørende busser i Oslo er blevet navngivet Oda og Mads. Her er det Oda med Oslos rådhus i baggrunden. Foto: Ruter

To selvkørende Navya-busser skal de næste 12 måneder køre i Oslo med Autonomous Mobility som operatør på en ny rute. Flere ruter vil komme til i år.

Skal man fra Oslo-båden og ind til bymidten i den norske hovedstad, kan turen nu tilbagelægges i en selvkørende bus ved navn Oda eller Mads.

De to selvkørende busser blev sat i drift for to dage siden. De næste 12 måneder vil de køre på den nyetablerede rute 35 imellem Oslos rådhus og Vippetangen, hvor DFDS-færgen mellem Oslo og København ligger til.

Det er Ruter, der som trafikselskab i Oslo og det tilstødende fylke Akershus, står bag forsøget. Det er første gang, Ruter forsøger sig med selvkørende trafik. Målet er at blive klogere på, hvordan autonome køretøjer kan integreres i den eksisterende kollektive trafik, og hvordan det kan åbne for nye typer mobilitet.

“Vi har arbejdet længe for at få det til at lykkes sammen med dygtige og engagerede folk. Busserne kører ikke så hurtigt, og de er meget forsigtige og langsommelige med de ting, der er omkring dem. Men jeg tror, at de fleste af os kan se potentialet i, hvad det her kan føre til,” sagde Ruters adm. direktør Bernt Reitan Jenssen ved indvielsen af ruten.

Foto: Ruter

Vil udledning til livs

For Oslo handler forsøgene med selvkørende busser ikke kun om teknologi og kollektiv transport. Oslo har en ambition om, at byens kollektive transport skal være helt CO2-neutral, og byen er desuden europæisk miljøhovedstad 2019.

Oslos borgmester for miljø og transport Arild Hermstad fortæller, at der foruden ny teknologi også ligger stor alvor bag bussernes charmerende udseende.

“Store dele af drivhusgasudslippene i Oslo kommer fra transport. For at mindske udslippene har vi brug for nuludledningskøretøjer og flere brugere af kollektiv trafik. Måske er selvkørende busser som Mads og Oda en del af løsningen,” sagde han ved indvielsen.

Læs også: Gøteborg indsætter selvkørende busser i travl bydel

Store forventninger

Busserne på rute 35 bliver kommer til at køre på en strækning, hvor der ikke kører kollektiv trafik i dag. Særligt om sommeren er Akershusstranda dog et populært mål for både turister og lokale, og rute 35 går desuden forbi Oslos terminal for krydstogtskibe.

De selvkørende busser er opereret af danske Autonomous Mobility, der tilbage i september 2018 indgik en tre-årig aftale om at introducere selvkørende busser i Oslo sammen med Ruter.

Ny rute i Oslo / Akershusstranda
Længde: 1,3 km
Stoppesteder: 3 stk – et i hver ende foruden et undervejs
Busser: 2 stk. Navya Arma
Tophastighed i forsøget: 18 km/t
Operatør: Autonomous Mobility

I Autonomous Mobility ser adm. direktør Peter Sorgenfrei blandt andet frem til en stejl læringskurve som udbyder af kollektiv trafik. Han fortæller til Udenhænder.dk, at Ruter er meget bevidste om at integrere de selvkørende busser i det eksisterende udbud af busser og metro i byen.

“De stiller næsten de samme krav til vores operation og drift, som hvis vi var en almindelig busoperatør. Det ville vi ikke kunne lære lige så hurtigt andre steder,” siger han.

Nemmere end herhjemme

I samarbejdet med Ruter er det også Autonomous Mobility, der henter godkendelse til forsøgene hos de norske myndigheder. En proces, der glider noget nemmere, end den gør herhjemme.

Peter Sorgenfrei fortæller, at det i Danmark tog 637 dage at få den første ansøgning kørt i stilling til politisk behandling. I Oslo tog den tilsvarende proces 60 dage.

Læs også: Selvkørende busser er på trapperne i Nordhavn

Den store forskel på processen i Norge og herhjemme ligger ifølge Peter Sorgenfrei i en konkret medarbejder hos Statens Veivæsen, som har til opgave at hjælpe aktører med at skabe innovation på norske veje.

Medarbejderen har hjulpet til med at forstå vejledninger og reglementer. Han har også været direkte involveret i risikovurderinger. Han har været med ude at gå ruten, og han har hjulpet i dialogen med Oslo Kommune om, hvordan forsøget bedst kan gennemføres. For eksempel når der et sted på ruten var behov for at optegne hvide streger.

På en skærm i bussen kan passagerer følge med i den 1,3 km lange rute. Foto: Ruter

“Det er en direkte involvering med aktiv deltagelse. Sådan fungerer det overhovedet ikke herhjemme,” siger Peter Sorgenfrei.

En anden afgørende forskel på ansøgningsprocessen i Danmark og i Norge er, at der ikke skal en uvildig tredjepart ind over for at sige god for sikkerheden. I stedet tager Statens Veivæsen ansvar i processen.

Læs også: Autonomous Mobility opsøger ikke nye projekter i Danmark

Måske andre køretøjer

I aftalen med Ruter ligger der allerede planer om at oprette yderligere to ruter til selvkørende busser i løbet af i år.

Navya Autonom Cab. Illustration: Ruter

Til august gælder det en strækning på Ormøya, og inden årets udgang også en tredje strækning et sted i Akershus. Det er også oppe i luften at teste andre typer af køretøjer, end Navyas Arma-bus, som indtil videre er den eneste, Autonomous Mobility har opereret.

Peter Sorgenfrei afviser at gå nærmere i detaljer om, hvilke typer af køretøjer, der kan komme i spil. Et bud kunne dog være Navyas autonome taxa til seks passagerer, der tidligere er blevet illustreret i Ruters røde bemaling med Autonomous Mobilitys logo på siden (foto herover).

Læs også: Så meget koster Navyas nye robot-taxa

Tags : autonomous mobilitybusNavyaNorgeOsloPeter SorgenfreiRuterselvkørende bus
Johannes Hartkopf-Mikkelsen

The author Johannes Hartkopf-Mikkelsen

Køreglad journalist med en fortid på Børsen, Søfart og ShippingWatch. Driver nu Uden Hænder og anden freelancevirksomhed fra hjemmekontoret i et bofællesskab nær Kolding, hvor også en kone og to døtre har adresse.

2 kommentarer

  1. Hvordan har de i Oslo løst problematikken med, at Navya bussen er bygget således, at den ikke kan se hvad der eventuelt ligger på vejen? Alt under 30 cm over vejen er den blind for, og den vil derfor ikke kunne se, hvis ligger noget omkring den eller hvis der mangler et kloakdæksel.

    1. Hej Peter
      Tak for et relevant spørgsmål. Jeg var ikke klar over problemet, men tog det videre til Autonomous Mobility. Her er forklaringen, at der ganske rigtigt er et område på ca. en meter frem for bussen (Navya Arma), hvor den ikke kan se under 30 cm. Det betyder, at når bussen holder stille, vil der teoretisk set kunne snige sig noget lavt ind foran den, som den så ikke vil standse for. Når bussen er i fart, vil den dog se eventuelle forhindringer med den frontmonterede lidar.
      Navya arbejder ifølge Autonomous Mobility på en løsning på problemet. Indtil da – og sikkert også senere – vil der være en operatør i bussen, der som udgangspunkt opholder sig forrest til venstre i bussen og tjekker, om der skulle være en forhindring i det her “blinde areal”.
      Myndighederne i både Norge, Sverige og Danmark er ifølge Autonomous Mobility opmærksomme på skavanken på Navya Arma, men har ikke desto mindre godkendt køretøjet. Men altså på betingelse af, at der er en operatør i bussen.

Leave a Response

Synes du også, at selvkørende biler er spændende?
Så få Uden Hænders nyhedsbrev i din indbakke en gang om måneden. Helt gratis.
Bare rolig – du kan framelde dig når som helst