close

Selvkørende udstyr kan være farligt i brugte biler

Foto: Uden Hænder

Avanceret udstyr som adaptiv fartpilot og vognbaneassistenter risikerer at virke stik modsat hensigten, hvis bilen har fået skiftet forrude, eller kofangeren har ramt en kantsten. Købere af brugte biler står med en udfordring, siger ekspert.

Når alt er nyt og i orden, øger det trafiksikkerheden. Men hvis det avancerede udstyr, der griber ind og overtager kontrollen over bilen, ikke bliver holdt ved lige, kan det komme til at virke stik imod hensigten.

Det fortæller flere kilder i autobranchen til Uden Hænder. En af dem er Peter Jakobsen, der som instruktør på Autobranchens Udviklingscenter underviser mekanikere fra en række forskellige mærkeværksteder i, hvordan den nye teknologi i bilerne skal serviceres.

Radar på Honda Civic. Foto: Uden Hænder

”Hvis en radar kommer til at pege bare én grad mere til siden, end den burde gøre, betyder det, at den kigger to-tre meter til siden ude på 100-200 meters afstand,” siger han og forklarer, at en radar kan komme til at pege i den gale retning, hvis man fx rammer en kantsten med kofangeren.

Derfor er det bydende nødvendigt at indstille radar eller kameraer i forruden påny, hvis kofangeren har fået et slag, forruden er blevet skiftet, eller bilen er blevet sænket.

”Ellers er det ikke sikkert, at din bil ser den bil, der er foran. Men hvad værre er – hvis radaren kigger for meget til venstre, så ser den måske en modkørende bil i den anden vejbane, og så vil den forsøge at bremse dig hurtigt ned. Og det er jo ikke så smart, hvis der ligger andre biler i røven af dig.”

Svært at se på brugte biler

Radar, kameraer og lidar er de typer af sensorer, som med tiden bliver ‘øjne’ i selvkørende biler, busser og lastbiler. Selvom bilerne endnu ikke er blevet decideret selvkørende, sidder meget af udstyret allerede i helt almindelige biler, hvor automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot og forskellige former for assistentsystemer til at styre biler bliver mere og mere udbredt.

Autobranchen har et kæmpe ansvar for at tage det her seriøst. Peter Jakobsen, instruktør, Autobranchens Udviklingscenter

I branchen kalder man indstillingen af det avancerede udstyr for kalibrering. Omfanget af problemet er svært at beskrive, for der lyser ikke nødvendigvis nogen advarselslampe inde i bilen, hvis et kamera for eksempel ikke er blevet kalibreret efter et forrudeskift.

”Vi ser, at en del biler kører rundt med forkert kalibrering efter rudeskift eller skadesreparationer,” siger Lone Otto, der er leder af FDM’s afdeling for teknisk rådgivning.

Læs også: Aalborg indsætter tre selvkørende busser efter sommerferien

Hun forklarer, at enkelte biler selv kan give besked, hvis kalibreringen er uden for tolerancerne, men ellers kommer der kun en gul advarselslampe, når systemet er holdt helt op med at fungere.

Foto: Uden Hænder

”En gul advarselslampe kan alle forholde sig til. Problemet er alle de tilfælde, hvor der ikke kommer nogen advarselslampe op,” siger hun.

Samme erfaring har man i Dansk Bilglas, der er blandt landets største montører af nye forruder.

”Det kommer helt an på hvilket bilfabrikat, der er tale om. Nogle biler vil fortælle det med det samme, imens andre bare ikke fungerer,” siger Steen Nordstrøm Pedersen, eftermarkedchef i Dansk Bilglas.

Nogle vil ikke betale

Når et rudeskifte kan være helt afgørende for, om bilens nødbremse fungerer, er det fordi, at ingen ruder er ens. Det forklarer Nicolai Lykke Jensen, som er faglærer på Tradium i Randers og blandt andet har undervist montører fra Dansk Bilglas i, hvordan de skal kalibrere kameraer efter et rudeskift.

”En rude er som en linse på et kamera,” siger han og fortsætter:

”Forruder vil aldrig være 100 pct. lige tykke. Det er helt nede i små tolerancer, men et kamera kan være utrolig sart – præcis som det slør, du kan have på billeder fra din mobiltelefon, hvis kameraet ikke har fokuseret ordentligt,” siger han.

Der er desværre nogen, som fravælger kalibreringen, uanset hvor meget vi prøver at forklare, hvor vigtigt det er. Steen Nordstrøm Pedersen, eftermarkedchef, Dansk Bilglas

Nogle gange kan en rudemontør klare kalibreringen af bilens kamera på stedet, når han har skiftet ruden. Andre gange må bilen ind på værkstedet, hvor det rigtige udstyr er tilgængeligt, imens andre biler igen kan kalibrere kameraerne selv, når en mekaniker kører en tur i bilen under de rigtige betingelser.

Helle Gutmann demonstrerede på FTZ-fagmessen i Odense, hvordan en Seat Leon skal placeres ved kalibrering. Foto: Uden Hænder

Metoden afhænger helt af hvilken bil, der er tale om. Selv inden for de samme bilmærker er der forskel på, hvilke tavler de enkelte bilmodellers kamera skal rettes imod, når kalibreringen bliver udført. Og eftersom hver enkelt tavle (som dem på billederne herover og -under) koster i omegnen af 3500 kroner, bliver korrekt kalibrering særligt en udfordring for rudemontører og uautoriserede værksteder, der lever af at servicere mange forskellige bilmærker.

Læs også: TEST: Mercedes E-klasse kører fra konkurrenterne – af sig selv

Hvert bilmærke, sin(e) tavler. Foto: Uden Hænder

Uanset metode tager Dansk Bilglas 799 kroner plus moms for kalibreringen, når en privatkunde har fået skiftet forrude. Altså en tusse oven i det, som ruden i forvejen koster.

”Der er desværre nogen, som fravælger kalibreringen, uanset hvor meget vi prøver at forklare, hvor vigtigt det er,” siger Steen Nordstrøm Pedersen.

Når det sker, tager Dansk Bilglas sine forholdsregler:

”Så skriver vi på fakturaen, at kunden har fravalgt kalibrering. Det er en skidt situation for alle, men det er jo sådan, vi kan dække os ind,” siger Steen Nordstrøm Pedersen.

Branche har ansvar

I det hele taget handler det her om, at små unøjagtigheder kan gøre en kæmpe forskel. Tilbage hos Autobranchens Udviklingscenter forklarer Peter Jakobsen, at en forrude bliver monteret i et lag blødt lim, som er omkring 15 mm tykt. Hvis montøren kommer til at presse ruden bare en anelse for hårdt ned i limen i bunden af ruden, kan det kamera, der er afgørende for bilens automatiske nødbremse, måske kun se 30 meter frem i stedet for 60 meter.

”Så kan bilen altså ikke nå at bremse, før det går galt. Og det oplever kunden jo ikke, før behovet opstår,” siger han og påpeger, at der ligger en stor opgave for autobranchen i at sørge for, at bilernes sikkerhedsudstyr er kalibreret korrekt.

Foto: Uden Hænder

”Autobranchen har et kæmpe ansvar for at tage det her seriøst. Vi prøver at informere både mærkeværksteder og de frie værksteder om det, men vi møder desværre ofte den holdning, at hvis der ikke er nogen advarselslamper, der lyser i instrumenthuset, så er alt nok i orden,” siger han.

Hos FDM er man nu gået i gang med at danne sig et overblik over, hvor omfattende problemet med forkert kalibrering er, og hvad man kan gøre ved det.

”Det er et kæmpe arbejde,” siger Lone Otte og fortæller, at erfaringerne blandt andet skal bruges til at skabe en dialog med både producenter, reparatører og forsikringsselskaber.

Læs også: TEST: BMW 520d laver grumme fejl som selvkørende

Johannes Hartkopf-Mikkelsen

The author Johannes Hartkopf-Mikkelsen

Køreglad journalist med en fortid på Børsen, Søfart og ShippingWatch. Driver nu Uden Hænder og anden freelancevirksomhed fra hjemmekontoret i et bofællesskab nær Kolding, hvor også en kone og to døtre har adresse.

Leave a Response

Synes du også, at selvkørende transport er spændende?
Så få Uden Hænders nyhedsbrev i din indbakke en gang om måneden ved at tilmelde dig herunder.
Bare rolig – du kan framelde dig når som helst